Mød Cecilia Svaneberg

Når morgensolen rammer markerne, er Cecilia allerede i gang. Hun tjekker planterne, mærker jorden mellem fingrene og ser ud over rækkerne, hvor nye spirer bryder frem. Her føler hun sig hjemme.

Til dagligt er hun landbrugslærling i AP Grønt. Hun nyder at være en del af et hold, hvor kollegerne hjælper hinanden, og hvor der bliver taget fat. Arbejdsdagene er lange og fysisk hårde, men netop det er en del af tilfredsheden: at få jord under neglene og bruge sin krop. At være ude hele dagen, mærke vinden, solen, kulden. Når hun kommer hjem, ved hun, at hun har udrettet noget.

“Jeg har altid været et stort naturmenneske, og jeg nyder at være udenfor. Den friske luft gør, at selvom jeg er træt, når jeg kommer hjem, så er jeg glad og tilfreds. Jeg ser en masse dyreliv herude. Det er også noget, jeg går meget op i. Det at kunne se det vilde liv, der stadig eksisterer herude,” fortæller hun.

For Cecilia er opgaven i landbruget ikke kun at producere gode råvarer, men at have respekt for jorden, for planterne og for den natur, der omgiver arbejdet. Landbruget er for hende et samspil – ikke en kamp – mellem mennesker, jord og dyr, og det er vigtigt for hende, at hun og hendes kolleger er med til at bevare balancen, når de passer på naturen.

Derfor glæder det hende, at natur og bæredygtighed fylder stadig mere i branchen. Med den grønne trepart er der kommet større fokus på at beskytte naturen, skabe mere skov og bruge jorden på en måde, der ikke påvirker miljøet negativt. For Cecilia handler det om både at passe på naturen og udvikle branchen ved at lære af hinanden.

“Vi bliver nødt til at dele ud af vores viden – især til kollegaer, der er nye i branchen. Man lærer, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvordan det hele foregår. Og vi unge, der kommer direkte fra skole, kan også bidrage med ny viden om regler og lovgivning.”

Glædes over flere unge kollegaer

Når regler og rammer ændrer sig, bruger Cecilia 3F som støtte. Hun kontakter fagforeningen, når hun er i tvivl om arbejdstimer, kontrakter eller løn. Ikke fordi der nødvendigvis er problemer, men fordi det giver ro at vide, at hun ikke står alene.

Side om side med de grønne spirer på markerne i Cecilias hverdag vokser også noget andet. De unges interesse i landbruget. Cecilia oplever, at flere unge finder vej til landbruget – og det glæder hende. De kommer med nye idéer, teknologier og en naturlig forståelse for bæredygtighed, som hele branchen kan lære af.

Hun mærker også selv lysten til at tænke mere lokalt. Mindre import, mindre spild – mere selvforsyning og ansvar. En dag drømmer hun om at skabe sit eget lille sted, hvor hun kan dyrke grøntsager, have dyr og leve af det, hun selv producerer. Ikke stort, men meningsfuldt.

“Det gør mig stolt, at jeg både nu og i fremtiden kan være med til at producere fødevarer, som er sundere både for folk og for miljøet,” siger hun.