Mød Mindaugas Strimaitis

Mindaugas står i kanten af en salatmark. Lastbilen holder i læ for vinden, rampen går ned, og maskinerne rulles ud. Række for række høstes salaten.

Sådan starter de fleste af Mindaugas’ arbejdsdage. Han er landbrugsmedarbejder og elsker det: rytmen, naturen og holdet omkring ham.

Men landbruget er i forandring. Grøn omstilling, nye regler, CO₂-afgifter og krav om dokumentation stiller større krav end nogensinde. For Mindaugas er den grønne trepart en af grundene til, at han har valgt at organisere sig.

”Jeg kan godt lide den danske model. 3F, gør et vigtigt stykke arbejde, og jeg er selv medlem. Det betyder meget, at flere er med i fagforeningen – så står vi stærkere over for arbejdsgiveren. Man får højere løn, mere tryghed og bedre forhold på arbejdspladsen,” fortæller han.

Mindaugas er vokset op i Litauen med køkkenhave, sø og højbede. Han har gået på universitet. Læst jura og arbejdet som advokat. Men da Corona ramte, måtte han sadle om. Hans bror arbejdede i Danmark, og det besluttede Mindaugas sig for, at han også ville. Sidenhen er papirer og paragraffer blevet skiftet ud med mark og maskiner – og Danmark er blevet det sted, han kalder hjem.

“Jeg kan godt lide Danmark – kulturen, naturen, den friske luft. Så jeg besluttede at blive. Det er et spændende arbejde, og hver dag er lidt anderledes,” siger han.

Det er vigtigt, man kan stole på hinanden

For Mindaugas er fællesskabet det vigtigste fundament. Et godt arbejdsliv handler nemlig om at kunne dele viden med hinanden, så man føler sig tryg i sit samarbejde. For når alle ved, hvad de skal og forholdene er i orden, så glider arbejdet. Så bliver hverdagen mere stabil, selv i en branche i forandring.

“Vi arbejder med store maskiner, så det er vigtigt, at man stoler på hinanden. Når der kommer en ny kollega, skal man lære dem op, så de ved, hvordan maskinerne fungerer, og så man kan stole på, at de er opmærksomme på deres omgivelser.”

I kanten af salatmarken, hvor Mindaugas arbejder, står bræmmer af blomster, der lader insekter og bier gøre deres arbejde, mens fuglene følger efter.

For Mindaugas er det et tegn på, at marken og naturen hænger sammen, og at landbruget bevæger sig i en retning, hvor produktion og miljø kan gå hånd i hånd.

Når man spørger ham, hvad der gør en arbejdsdag god, er svaret simpelt:

“Når vejret arter sig. Når maskinerne kører, som de skal. Når holdet får rækkerne til at glide, og kasserne står klar med gode råvarer ved dagens slutning, så er det en god dag. Så ved jeg, at vi har gjort noget, der betyder noget,” siger han.