Nyheder

Møde med Kristian Hundebøll: Et grønt landbrug i vækst

Hvordan sikrer vi, at et grønt landbrug også er et landbrug i vækst? Det drøftede Grøn Topart og Kristian Hundebøll, formand for regeringens vækstteam.
Hvordan sikrer vi, at et grønt landbrug også er et landbrug i vækst? Det drøftede Grøn Topart og Kristian Hundebøll, formand for regeringens vækstteam.

Et grønt landbrug skal skabe vækst.

Den grønne trepart ændrer Danmarkskortet og dansk fødevareproduktion for altid. Hvordan sikrer vi, at den også skaber vækst?

Det spørgsmål er omdrejningspunktet i regeringens nye vækstteam for fremtidens landbrug, fødevarer og biosolutions. Og i Grøn Topart er vi stolte af at være med.

I går havde vi et godt og konstruktivt møde med vækstteamets formand, Kristian Hundebøll, hvor vi talte om, hvordan vi sikrer, at klimaambitioner går hånd i hånd med vækst og erhvervsudvikling.

Den grønne omstilling skal nemlig udvikle fremtidens landbrug – ikke afvikle det. Derfor skal vi investere i efter- og videreuddannelse af medarbejderne, gøre det lettere for unge at etablere sig som landmænd og sikre klare, stabile rammer for dem, der hver dag driver erhvervet fremad.

I Grøn Topart ser vi frem til at komme med værdifulde forslag og input til arbejdet i vækstteamet, så vi kan have en stærkere grøn branche i fremtiden.

Tak til Kristian for et gode møde. Vi glæder os til at fortsætte det fælles arbejde i vækstteamet.