Nyheder

På gåtur med Udenrigsministeren til en snak om den grønne trepart

GLS-A's formand, Helle Reedtz-Thott, repræsenterede vores alliance Grøn Topart, da hun var inviteret på gåtur med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
GLS-A's formand, Helle Reedtz-Thott, repræsenterede vores alliance Grøn Topart, da hun var inviteret på gåtur med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Her til morgen repræsenterede Helle Reedtz-Thott, formand for Arbejdsgiverforeningen GLS-A, vores alliance Grøn Topart på en lille gåtur og et kaffemøde med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Den nuværende geopolitiske situation var på dagsordenen, og Helle Reedtz-Thott fik mulighed for at drøfte vigtigheden af en solid og sikker fødevareforsyning på dansk jord.

Med krigen i Ukraine er det blevet tydeligt, hvor afgørende forsyningssikkerhed for fødevarer er, og ligeså vigtigt er det derfor, at hvervet sikres lettere adgang til international arbejdskraft, så danske virksomheder indenfor landbrug- og gartnerisektoren kan vedblive at producere fødevarer på dansk jord.

Mange arbejder i øjeblikket benhårdt på at få den grønne trepart implementeret ude i landet, og det er vigtigt, at vi husker på, hvorfor det er så afgørende, at det lykkes. For klimaet og Jordens skyld, men også for at sikre, at vi kan få mad på bordet herhjemme.

Tak til Lars Løkke Rasmussen for en interessant diskussion. Vi i GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe glæder os til fortsat at bidrage til en succesfuld implementering af den grønne trepart.