Politisk debat i Kolding: 1.000 skridt i den rigtige retning
Tour-de-Topart rundede af i Kolding – og sikke en aften!
Spørgelysten var stor, holdningerne skarpe, og debatten kom vidt omkring: Fra rekruttering og rammevilkår til fødevaresikkerhed, landdistriktsudvikling og en overraskende parallel mellem landbrug og psykiatri.
Grøn Topart – samarbejdet mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe – samlede i fællesskab med Spiras og Landdistrikternes Fællesråd Koldings spidskandidater og landbrugsaktører til debat om de lokale grønne treparter.
Søren Peschardt, formand for Grøn Trepart Lillebælt/Jylland, fortalte, at den lokale plan er godkendt, og at der allerede er sat knap 1.000 projekter i gang i området.
Martin Hjort Jensen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, mindede os om, at det er menneskene i marken, der i generationer har lagt fundamentet for vores velfærd, og at fremtidens velfærd afhænger af, at de får lov til at fortsætte.
Tak til Marcel Meijer og Henrik Jessen for samarbejdet.
Også tak til alle, der deltog i Vissenbjerg, Herning og Kolding, og som bidrog med spørgsmål og perspektiver på, hvordan vi får omstillingen til at fungere lokalt.